Billeder ~ Kunst ~ Rørforstærkere ~ Diverse projekter

På denne blog samles en række billeder fra to sideløbende fotoprojekter, jeg er i gang med. 1 - 'Flora Excursoria Hafniensis' 2 - 'Objects for an Ideal Home' i tillæg til billeder af gløderør til diverse rørforstærkere, primært fra japanske producenter så som Leben Hi-Fi Stereo Company.

Kaktus Towers, Kalvebod Brygge - Set fra Dybbølsbro station, September, 2024

Dybbølsbro Station - til højre ses en del af Kaktus Towers.

Et motiv, jeg ofte vender tilbage til, er Kaktus Towers, to futurisk udsende tårne på henholdsvis 80 og 100 meter højde, der troner over Dybbølsbro station på Kalvebod Brygge, København.

Billedet er taget fra Dybbølsbro station op mod det ene af de to tårne, som ses på venstre hånd.

Klassisk ville man formodentlig croppe eller retouchere skyen til højre væk. Men jeg synes, den skal være der, så der er to ikke-menneskabte elementer i billedet.

'I Thought the Sun Was a Moon', 26, oktober

Tidligere på dagen var jeg forbi det Kongelige Bibliotekshave for at tilføre et par billeder til blogposten, hvor biblioteksbygningen ses i let snefald i slutningen af 2023. Det kom der ikke noget godt ud af. Vejret var kedeligt, og luften fugtig. 

Pentax K1

Pentax K1

Se også: 'Flora Excursoria Hafniensis' ~ Serie af fotobaserede værker

Så jeg besluttede mig for at droppe projektet og gik i stedet langs Kalvebody Brygge hjem. Det bød på et par heldigere muligheder.

Man kan sige, at Bibliotekshaven trækker én linje i retning mod Kaktustårnene, som der ses et udsnit af på billedet ovenfor.

Kalvebod Brygge

Pentax K1 vs Pentax K10D

Pentax K1 & Carl Zeiss 35mm f/2 distagon, hvad angår det første billede. Og vintage Pentax K10D + ligeledes Zeiss 35mm f/2 for det sidste billede.

Pentax K10D med Carl Zeiss 35mm f/2 distagon-objektiv

Postat 2024-11-19 14:47 | Läst 513 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

'Flora Excursoria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker

I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder på for tiden: 'Flora Excursoria Hafniensis' (som igen er sideløbende med 'The Time Is Out of Joint').

Billedet her er taget i Landbohøjskolen have i 2023. Vintage Nikon D3 & micro-nikkor 55mm makro. Det første billede i serien.

Flora Excurosria Hafniensis 2023.

Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'

"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).



Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.

Blomser fotograferet med Nikon D3 og Carl Zeiss 50mm f/2  til billedserien 'Flora Excursoria Hafniensis' af Kasper Bergholt.

Blogpost på engelsk her: Copenhagen Photographer ~ Bergholt Photography

Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'

'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.

Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed

Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år.
Statue ved Spejlsøen i Det Kongelige Haveselskabs Have, Frederiksberg, København.
Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.

Se også: Billeder taget igennem Plamehusets vinduer ~ En Pentax K10D-serie



Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der  vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.

Postat 2024-11-11 15:55 | Läst 1324 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

En Pentax K10D-serie ~ Billeder taget igennem Plamehusets vinduer

I Botanisk have i København står Palmehuset og ligesom holder øje med resten af området - med en kuppelhøjde på 16 meter.

Det er En af de byens meste kendte bygninger  - og et eksempel på victoriansk stil og i Danmark.

Palmehuset blev færdigopført i 1874 og er med tydeligt forlæg i det berømte og i Kew Gardens i sydvestlondon tegnet af Decimus Burton, der er en lignende konstruktion med metal og glas i massive mængder.

Det er nødvendigt at betale entré for at komme ind i selve Palmehuset, men området omkring kan besøges gratis - og er et sted, der besøges af både lokale og i stigende grad i den tid, jeg har boet i København, også af turister.

Palmehuset i botanisk have København set på afstand over sø og bro

Palmhuset spiller en vigtig rolle i arbejdet med at bevare tropiske planter. Det er en del af Københavns Universitets Botanisk Have, som har en lang historie inden for botanikstudier. Både Botanisk-have og Palmhuset bruges til både forskning og undervisning.

Billederne er taget igennem vinduet på haveanlæggets lille væksthus, som ser ud til at agere udklækkelsesanstalt - eller voksested - for havens små åkander i efterårs- og vintermånederne.

Bygningen - der har forskellige varmezoner, der efterligner forholdene fra regnskove til tørre områder - er konstrueret i støbejern og glas, hvilket skaber et passende miljø for tropiske og andre planter, der kun trives i varme miljøer. Det giver besøgende en oplevelse af planter fra mange egne af verden, herunder sjældne og truede slags.

Bygningsmæssigt og æstetisk er Palmhuset et symbol på 1800-tallets nysgerrighed efter naturen og grundige studier af verden ud fra oplysningstidens idealer.

Billeder her er taget med et vintage Pentax K10D-kamera monteret med et 35mm f/2 objektiv fra tyske Carl Zeiss - mig bekendt et af de sidste objektiver til at komme på markedet med ZK-mount (Pentax-fatning).

Vintage Pentax K10D med Carl Zeiss-objektiv

Carl Zeiss 35mm f/2-distagon objektiv - sort og hvid - illustration: Gennem Palmehuset vinduer, en Pentax K10-D-serie af Kasper Bergholt.

Kamera: Pentax K10D; Objektiv: Zeiss 35mm f/2 distagon.

Oversat/versioneret fra engelsk (A Pentax K10D Series: Windows of the Palm House)

Postat 2024-10-26 15:55 | Läst 365 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Ugens kontrast: Visne efterårsblade og regn over cement, glas og stål

På den ene side har efteråret indfundet sig, ganske hurtigt, med blade, der falder fra træernes grene, en ny farveskala på kryds og tværs af byen - samtidig sætter det hårderede vejr, og den øgede mængde regn, mere fokus på byens moderne lidt hårde arkitektur, der ofte har elementer af cement, glas og stål.

Se også: 'Flora Excursoria Hafniensis' ~  Serie af fotografibaserede værker

Først ses små visne blomster, der er tæt på at falde fra grenen, de har siddet på længe. Dernæst regntunge skyer, der har samlet sig over taget på lag af moderne arkitektur på Vesterbro, København.

Visne efterårsblomster, der er tæt på at falde fra deres gren

Regntunge over hård arkitektur i København, September 2024

Postat 2024-09-26 18:12 | Läst 319 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Low-fi fotos fra natten til 30. august 2024 (Copenhagen Chronotopes)

På vej hjem fra årets sommerfest tog jeg et par billeder under gåturen med en iPhone 12, mit første miniprojekt med en telefon som sådan.

Er egentlig godt tilfreds med resultatet, der er sådan lidt Blair Witch-agtigt i udtrykket.

Nat-foto af metallåge med teksten: Vesterbro Skolehave

På skiltet står: 'Vesterbro Skolehave'; det ser ikke just hyggeligt ud i mørket.

Hvad er en kronotop i følge Mikhail Bakhtin:

Vi bruger begrebet 'kronotpe' (bogstaveligt: ‘tid-rum') til at beskrive den indre forbindelse mellem tidslige og rumlige relationer, som de kommer til udtryk i litteraturen.

Begrebet 'tid-trum' stammer fra matematikken og blev introduceret som en del af Einsteins relativitetsteori.

Den særlige betydning, det har i relativitetsteorien er dog ikke vigtig for vores formål: Vi låner det til litteraturkritik næsten om en metafor (næsten, men ikke helt).

Det vigtigste for os, er, at begrebet udtrykker tidens og rummets uadskillighed (tidens om rummets fjerde dimension).

I den litterære & kunsteneriske kronotop smelter rumlige og tidslige indikationer ammen til en omhyggelig gennemtænkt, konkret helhed.

Tiden så at sige tyknes, får krop, bliver kunsterisk synlig; på samme måde bliver rummet ladet og reagerer påå tidens, plottets og historiens bevægelser.

Dette aksekryds og sammensmeltningen af indikatorer karaktiserer den kunstneriske kronotop.

Kilde: Oversat fra 'The Dialogic Imagination', Mikhal Bakhtin, 1975-1981, 'Forms of Time and Chronotope in the Novel'.

Den engelske originaltekst findes her:
Copenhagen Chronotopes: Documenting Three Time Glitches.

Postat 2024-09-01 12:56 | Läst 616 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera
1 2 3 ... 4 Nästa