“Hej igen, Kasper

Jeg er en glad mand, men har ikke rigtigt kunnet tro mine ører over at dit kabel har haft så stor impact på mit system. Derfor har jeg brugt nogle dage til at kontrollytte med forskellig musik… men here goes:

-Toppen af vokaler lyder mindre anstrengt

Jeg kendte ikke Thomas i forvejen – han henvendte sig på baggrund af en salgsannonce i Facebook-gruppen ‘Brugt Hifi køb og sælg dit Hifi’. 

Thomas anvender kablet mellem sin RIAA (i mit tilfælde en Leben Rs30-EQfra japanske Leben) og forforstærker.

Højttalerkabler 3,0 på solid core-kobber, bomuld og svensk rå linolie

For lidt tid siden lavede jeg tre sæt duelundkabler, eller måske rettere duelundinspirerede kabler baseret på amerikansk produceret solid core-kobber (én tyk streng), amerikansk ubleget bomuld og svensk rå linolie. Et sæt til min ven Christian, et sæt til mig selv og et sæt til salg – for at få udgifter og importomkostninger til at gå nogenlunde op.

Lars, som købte det sidste sæt skrev:

“Hej Kasper. Så fik jeg endelig tid til at sætte hhøjtlerkabler til. uden stik, som er fint i duelund-højttalerne,men i forstærkeren sidder kobberet fastholdt mellem kobber og plastik. Alligevel lyder de fantastisk. Godt lavet Kasper. Hvis du har flere eller lavere flere så aftager jeg dem gerne. Mvh. Lars.”

Og de lyder bare godt. Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt`?, at købe industrielt producerede solid core-kabler, fordi de simplethen er vanskelige at have med at gøre, fordi de er så stive i det. Jeg har overvejet et forsøg med flere strenge, men tyndere for at at gøre kablet mere bøjeligt, men også være lettere at behandle. Og lydmæssigt kunne der måske også være noget at hente, da det vil blive en slags ‘litz’-konstruktion, hvor hver leder er isoleret for sig selv.

Mere info følger. Læs mere om konstruktionen med solid core-kobber nedenfor i afsnittet Pearl Street Station, hvor der også er en anmeldelse af versioner 2.0 af kablerne (som ‘kun’ fik to omgange linolie og havde en kortere tørreprocess).

Nogle mener, at kablerne skal/kan udgøre en meget aktiv komponent, der kan forme lyden i forskellige retninger; andre, at lydsignaten grundlæggende er helt rent fra bunden og ikke skal præges på nogen måde af et kabel; og andre mener, at der kan opstå nogle både positive og negative virkninger i samspil mellem fx DAC, forforstærker, forstærker og højttalere.

Jeg har bevæget mig fra kategori 2 over mod kategori 3 i en blød position, eller hvad man skal sige. Og det er et område, jeg skal have læst mere om – fx ‘skin effect‘ og litz-kabler, som jeg kan se flere og flere kan påvise en helt konkret forskel på målinger (op mod fx normale forholdsvis tykke kobberkabler eller som her fortinnet kobber (måske sker der en lignende effekt som i litzkabler).

Steen Duelund: Til koncerten medbringer man to ører og sin hjerne

“Til koncerten medbringer man to ører og sin hjerne med det sorteringssystem, den enkelte hjerne nu engang har. Hver lytter retter sin opmærksomhed mod noget forskelligt og der bliver sorteret i lydoplevelsen, fremhævet og undertrykt lydandele helt individuelt. Jeg husker da en opera, hvor den kvindelige hovedkraft var så stramt bundet op, at hendes vejrtræknings påvirkning af de øverste attributter ganske trak opmærksomheden fra hendes sang til hendes vejrtrækning. (Steen Duelund i essayet: Den snigende gift for god lyd – 1)”

Hvor startede Duelund-projektet for mig?

Min interesse for lydgengivelse var på standby i en længere periode, hvor mit fokus mere var på musikken. I forbindelse med flytning og køb af nye højttalere (Harbeth M30.1) læste jeg lidt op på forskellige højttalerkabler, og endte med et sæt DCA20GA viklet i to strenge for +- og to strenge for –terminalen, hvilket slog tidligere kabler og en kontrolprøve med et skærmet W3082-mogamikabel (2.0mm² svarende til ca. 14 AWG), som jeg fik lyst til at prøve kræfter med efter at have set, at stort set alle Audio Notes højttalerkabler er skærmede. En ting, som mange ser som unødvendig for kabler, der leder så stærke signaler.

Generelt om min interesse for musik & lyd

Musik og lyd i lidt bredere forstand har interessere mig siden jeg var omkring 15 år, og de to elementer har altid hængt meget sammen.

Når jeg lytter til musik, lytter jeg også – af og til, ikke altid – til lydbilledet, stereoperspektivet, instrumenternes placering i samme, de forskellige instrumenters sam- og modspil i frekvensrum, ligheder mellem fx en hihat og slag på en snekæde (kendt fra Motowns distinkte ‘huslyd’).

Det leder naturligt til en interesse i teknologien bag:

1) Optagelse af musik;
2) Teknologien til gengivelse af optagelsen.
3) Teknologien bag instrumenter – både analoge og digitale.
4) Psykoakustik – hvordan påvirker og fortolker vi lyd;
5) Musikhistorie og intrumenthistorie.

Musikken som udgangspunktet for lydeksperimenter

Jeg har tidligere lavet musik alene og sammen med gode venner, primært inden for elektronisk musik og abstrakt hiphop – beats, baslinjer, synths, med videre – ingen eller meget begrænset rap/vokal. Den tidligere inspiration var helt klart Bristol-scenen i starten og midten af 90’erne – Portishead & Massive Attack, som jeg  ikke er synderlig vild med i dag.

For tiden lytter jeg mest til jazz, som jeg i en meget sen alder har fået taget hul på. Her har Kamasi Washington været en portalagtig skikkelse, som ligesom har vist vejen. Jeg stødte på ham i sidste afsnit af sidste sæson af Homeland. Og Arvo Pärt har vist mig vejen ind i den klassiske musik. Så der er nok at tage hul på.

Tilbage i 2007 skabte jeg sammen med en god (og en dygtig praktikant) musikuniverset Goombay – ja med referencer til Piratebay & Goombay Dance Band (kendt for Sun of Jamaic). Hvor samlede vi for første gang i Danmark alle musikblogs i et kurateret katalog. Derudover bød vi samarbejdspartnere og skribenter på en medieplatforme, hvor de kunne udtrykke og formidle musik på – uden nogen formelle krav – et modsvar til de traditionelle musikmedie ri Danmark.

Uskærmede vs skærmede signalkabler

Kabler, jeg lytter til for tiden:

1) Belden 8402-kabel med Switchcraft 3502AAU-stik (0,5 meter, termineret Yazaki-San style*) >>>

2) Duelund DCA20GA-kabel fra danske Duelund Coherent Audio med  Switchcraft 3502AAU-stik (0,5 meter)

3) Duelund DCA20GA–kabel fra danske Duelund Coherent Audio med Switchcraft 3502AAU-stik (0,7 meter)

DCA står får ‘Duelund Coherent Audio’ – ligesom de oprindelige Western Electric Cabler kaldtes WE16GA. GA indikerer, at kablernes tykkelse følger den amerikanske American Wire Gauge-standard. Skalaen er omvendt af, hvad man kunne forvente – jo lavere tal, jo tykkere kabel. AWG 20 = 0,812 mm; 0,5166mm2, 4,6 kg/km.

Blogposts på engelsk om lyd:

Experiences with Audio Note UK

The Leben CS-600 Amplifier ~ Photos, Tubes, Impressions

6CS7 Tubes: Specsifications, Data, Availability

Flere Steen Duelund-citater til refleksion

“Det forekommer mig, at lyden i nyere udstyr er blevet kedelig og udynamisk, i visse konstruktioner nærmest gjaldende eller noget syntetisk lydende og ubehagelig at høre på. –Steen Duelund, op. cit.

Der har været produkter fremme som er tungt baseret på den teknologi, det måler forbandet godt -men lyden – kold, klinisk umusikalsk. –Steen Duelund, op. cit.

Man kan ene mand ikke overskue hele kæden, her må vi have hjælp af dem, der mener at have forstand på hver sin del, analog som digital. Men det forekommer mig dog som klart og overalt gældende, at det enkle, det simple og matematisk smukke er at foretrække.” — Steen Duelund, op. cit.

Se også: Audio Note DAC 0.1x Introduktion ~ Designfilosofi & specifikationer

Forskellen på DCA12GA, DCA16GA og DCA20GA

Jeg har i billedet nedenfor markeret de tre tykkelser / sammensætninger kablerne føres i, dvs: 20GA, 16GA og 12GA. I diagrammet ses både diamter og modstand (sidstnævnte er særligt relevant ved beregning af optimal tykkelse til højttalerkabel. Her er der to veje at gå: Enten finde en tykkelse i et enkeltkabel, der passer til den nødvendige længde – eller føre flere strenge af en mindre tykkelse / dimater.

Pearl Street-kabler: Bomuld, kobber, linolie

De kabler er ret vilde… masser af opløsning i"sær i akustiske/lettere sammenhænge. Bassen er stram og defineret samt nuanceret. Mange, mange tak for dem! De er fede!! -- Christian, der har lyttet til et sæt prototyper"

Peal Street-højttalerkablerne er en prototype for projekt, jeg er gået i gang med baseret på Steen Duelunds indsigter om kabeldesign kombineret med historisk data, der er tilgængelige.

Pearl Street Station er navnet på USA’s første kommercielle kraftværk, der blev bygget af Thomas Edison på Manhattan i 1882. Kraftværkets kabler var baseret på en kerne af solid core-kobber behandlet med en blanding af rå/koldpresset linolie, parrafin og voks.

Steen Duelund nåede gennem mange eksperimenter frem til lignende behandling af kabler – baseret på silke, fladvalset sølv og efterfølgende langsom behandling med rå linolie.

Prototypen her er rå kobber i GA16-tykkelse, rå ufarvet bomuld behandlet med to gange linolie, ren purisme i en tid med flere og flere eksotiske materialer og konstruktioner.

Kobber og bomuld fra USA, koldpresset linolie fra Sverige.

Rigtig godt sammen med rør. Renere klang end fortinnet kobbet i mine øren og mere kontrol over bassen.

Signalkabler på fortinnet kobber i hør og olie

Under corona eksperimenterede jeg med signalkabler - som bruges mellem fx en forforstærker og en forstærker, en DAC og en forforstærker, mellem en CD-afspiller og en forstærker, en RIAA og en forforstærker, med videre (i mit tilfælde til at forbinde min RS-30EQ-RIAA med min Leben CS-600-forstærker - og ligeledes samme forstærker med en DAC).

Kablerne, der var baseret på fabriksfremstillet duelundkabler af fortinnet kobber i strømpe af bomuld behandlet med olie.

Nedenfor er en besked, jeg modtog, efter at have solgt et sæt af prototypekablerne:

“Hej igen, Kasper

Jeg er en glad mand, men har ikke rigtigt kunnet tro mine ører over at dit kabel har haft så stor impact på mit system. Derfor har jeg brugt nogle dage til at kontrollytte med forskellig musik… men here goes:

Toppen af vokaler lyder mindre anstrengt; Bunden er strammet op; I passager med meget information står billedet meget klarere og instrumenter lyder mere korrekte. 
Specielt klaver og et af mine referencenumre hvor jeg for første gang hører en mundharmonika for fuld skrald uden at den lyder presset!”

Jeg kendte ikke Thomas i forvejen – han henvendte sig på baggrund af en salgsannonce i Facebook-gruppen ‘Brugt Hifi køb og sælg dit Hifi’. Thomas anvender signalkablet mellem sin RIAA og forforstærker.