Billeder ~ Kunst ~ Rørforstærkere ~ Diverse projekter
Steen Duelund & duelund-kabler ~ Introduktion til en dansk lydpionér
Steen Duelund (født 1943, død 2005) placerer sig som en både mytisk – og for nogle lidt esoterisk og mystisk – skikkelse i krydsfeltet mellem, hvad man måske kunne kalde lydhåndværk, lydeksperimenter og lydvidenskab.
Duelund er særligt kendt for sine præferencer for naturmaterialer (se citatet om plastiks negative indflydelse på lyd nedenfor) såsom sølv, silke og linolie (olie udvundet af hørfrø, som også kendes for behandling af træ og som komponent i maling) i samspil med videnskabelige tanker (Steen Duelund var uddannet matematiker fra Københavns Universitet) refleksioner og sonderinger inden for delefiltre, højttalerkabinetter, modificerede højttalerenheder, kabler i en generel kontekst af psykoakustik.
Kort rids: Fra midten af 90’erne og frem til i dag
Jeg stødte på Steen Duelund (og hans tanker om signal- og højttalerkabler) i midten af 90’erne, som jeg husker det, da jeg var i researchfasen på et højttalerprojekt (Speak & Abyss fra Dansk Audio Teknik). Som jeg husker det, var det rene DIY-projekter – vs i dag, hvor en del produkter produceres professionelt og i større skala.
Steen Duelund: Plastic er af det onde og bør elimineres
“Plastic er af det onde og bør elimineres i det omfang det er muligt. Ingen kondensatorer med dielektrikum af plastic, ingen plastic som isolationsmateriale omkring kabler, og ingen plastic på de spoleforme, der er uomgængelige, såfremt de store spoer i delefilterets bas-sektion skal have lav DC-modsand.” — Steen Duelund fra interviewet ‘Det langlivede fjernbekendtskab i ‘High fidelity’ : Lyd, billede og teknologi, årgang 35, nr. 2.
Steen Duelunds filosofi for kabler: silke, sølv, linolie
På det seneste har jeg bevæget mig ind på området igennem to lydskikkelser, Peter Qvortrup fra Audio Note UK , og Alan Shaw fra Harbeth. Begge administrerende direktører og begge personer, der deltager i den offentlige debat. Peter Qvortrup i længere diskussioner på debatforummer, i YouTube-interviews fra hifimesser og youtube-kanaler. Dem agter jeg at vende tilbage til flere tanker om på et senere tidspunkt. Men for begge gælder, at de har været til stor inspiration for de seneste etaper af min rejse i lydgengivelse og musik.
Der er ingen tvivl om, at Duelunds tanker omkring naturlig lyd og naturlige materialer har gjort, at jeg har bevæget mig fra transistorbaseret udstyr (først en Onkyo-received way back over en Vincent SP-311 (hybridforstærker med gløderør i indgangstrinnet til en full-blown rørforstrærker - den rejse kan du læse om her.
Fra linoleumsgulve til verdens bedste lydkabler?
“Det slog mig pludselig, at linoleumgulve ikke opbygger statissk elektricitet. Linoleum har et meget højt indhold af linolie, som er en oxiderende/indtørrende olie. Den forsøgte jeg at bruge til at beskytte overflade. Til at begynde med blev kablet dyppet i olien og derefter tørret ved 60 til 70 grader i en ovn. Det tager to til tre dage. Lytteresultatet var over al forventning. Jeg havde frygtet, det ville have en forringende effektet, men det viste sig, at det var endnu bedre end det guldbelagte kabel” (Essay af Steen Duelund om kabler, herunder højttalerkabler, min oversættelse fra engelsk).
Se også: Kasper Bergholt Photography
Lignende tanker fra Audio Note Kondo (Japan)
Forleden var jeg kortvarigt inde forbi Audio Note Kondos (kkke at forveksle med Audio Note UK) hjemmeside i forbindelse med research til en anden blogpost. Hér er man kommet frem tilkonklusioner a la Duelunds – og man anvender derfor i deres sagnomspundne Ongaku-forstærker (i produktion siden 1989) sølv i silke i PVC:
“All conductor materials are pure silver. In order to supress the unwanted vibrations, natural silk is used and twisted around the silver conductor. It works as an insulating layer between the silver wires and the exterior PVC jacket”
Hér er vi oppe i noget af det mest kompromisløse forstærkerdesign i verden med en kampvægt på 34 kilo og følgende rørbestykning: 211 x2; 6072 x2; 5687 x2; GZ34 x4.
Thomas Edison & Charles Steinmetz' kabler til Pearl Tree Station
Jeg faldt over en gennemgang af isolationsmaterialer og deres historie her, hvor man kan se Thomas Edison og Charles Steinmetz analysere beskadigede isolationsmaterialer. Det nævnes også, at kabelføringen under Pearl Street Station, der stod færdig i 1882, i New York anvendte kobberkabler behandlet med linolie, bivoks og paraffin omsluttet af jernrør. Det lader til, at to krøllede hjerner er nået frem til lignende resultater ud fra utallige eksperimenter og tanker
Objektive målinger vs subjektive vurderinger og oplevelser
“Selvfølgelig er det subjektivt; det handler jo om at skabe det, som vi som mennesker opfatter som god lyd, og det er jo i sig selv en subjektiv øvelse. På den anden side er det klart, at målinger, elektriske og akustiske, er særdeles vigtige værktøjer i processen – uden dem ville det være umuligt at skabe reelle fremskridt. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at vi har en tendens til at måde det, vi kan måle,i modsætning til det, vi måske burde måle.” Duelund, op.cit, High Fidelity, 2002.
Duelundkabler udviklet under coronaepidemien
Under epidemien har jeg brugt en del tid på at lytte til musik og researche principper for lydoptagelse- og gengivelse. Jeg kom i kontakt med Marcel fra Thessaloniki i Grækenland, som jeg stødte på i et forum for lyd, hvor vi udvekslede idéer og tanker. Han har igennem mange år lavet custommade-kabler baseret på både egne designs og Shirokazu Yazaki-kabler
Vi landede på DCA20GA-kabel, der produceres af danskejede Duelund Coherent Audio, kombineret med stik fra Switchcraft, som jeg tidligere har haft gode erfaringer med fra signalkabler lavet på belden 8402 (som egentlig er et mikrofonkabel) lodet med ‘Cardas Quad Eutectic Silver’-loddetin.
Anmeldelse af mine prototyper på duelundkabler
For lidt siden skrev Thomas, som købte en af mine prototyper nogle ord, som gjorde mig rigtig glad:
“Hej igen, Kasper
Jeg er en glad mand, men har ikke rigtigt kunnet tro mine ører over at dit kabel har haft så stor impact på mit system. Derfor har jeg brugt nogle dage til at kontrollytte med forskellig musik… men here goes:
-Toppen af vokaler lyder mindre anstrengt
– Specielt klaver og et af mine referencenumre hvor jeg for første gang hører en mundharmonika for fuld skrald uden at den lyder presset!”
Jeg kendte ikke Thomas i forvejen – han henvendte sig på baggrund af en salgsannonce i Facebook-gruppen ‘Brugt Hifi køb og sælg dit Hifi’.
Thomas anvender kablet mellem sin RIAA (i mit tilfælde en Leben Rs30-EQfra japanske Leben) og forforstærker.
Højttalerkabler 3,0 på solid core-kobber, bomuld og svensk rå linolie
For lidt tid siden lavede jeg tre sæt duelundkabler, eller måske rettere duelundinspirerede kabler baseret på amerikansk produceret solid core-kobber (én tyk streng), amerikansk ubleget bomuld og svensk rå linolie. Et sæt til min ven Christian, et sæt til mig selv og et sæt til salg – for at få udgifter og importomkostninger til at gå nogenlunde op.
Lars, som købte det sidste sæt skrev:
“Hej Kasper. Så fik jeg endelig tid til at sætte hhøjtlerkabler til. uden stik, som er fint i duelund-højttalerne,men i forstærkeren sidder kobberet fastholdt mellem kobber og plastik. Alligevel lyder de fantastisk. Godt lavet Kasper. Hvis du har flere eller lavere flere så aftager jeg dem gerne. Mvh. Lars.”
Og de lyder bare godt. Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt`?, at købe industrielt producerede solid core-kabler, fordi de simplethen er vanskelige at have med at gøre, fordi de er så stive i det. Jeg har overvejet et forsøg med flere strenge, men tyndere for at at gøre kablet mere bøjeligt, men også være lettere at behandle. Og lydmæssigt kunne der måske også være noget at hente, da det vil blive en slags ‘litz’-konstruktion, hvor hver leder er isoleret for sig selv.
Mere info følger. Læs mere om konstruktionen med solid core-kobber nedenfor i afsnittet Pearl Street Station, hvor der også er en anmeldelse af versioner 2.0 af kablerne (som ‘kun’ fik to omgange linolie og havde en kortere tørreprocess).
Skal kabler have en lyd? Og har de?
Nogle mener, at kablerne skal/kan udgøre en meget aktiv komponent, der kan forme lyden i forskellige retninger; andre, at lydsignaten grundlæggende er helt rent fra bunden og ikke skal præges på nogen måde af et kabel; og andre mener, at der kan opstå nogle både positive og negative virkninger i samspil mellem fx DAC, forforstærker, forstærker og højttalere.
Jeg har bevæget mig fra kategori 2 over mod kategori 3 i en blød position, eller hvad man skal sige. Og det er et område, jeg skal have læst mere om – fx ‘skin effect‘ og litz-kabler, som jeg kan se flere og flere kan påvise en helt konkret forskel på målinger (op mod fx normale forholdsvis tykke kobberkabler eller som her fortinnet kobber (måske sker der en lignende effekt som i litzkabler).
Steen Duelund: Til koncerten medbringer man to ører og sin hjerne
“Til koncerten medbringer man to ører og sin hjerne med det sorteringssystem, den enkelte hjerne nu engang har. Hver lytter retter sin opmærksomhed mod noget forskelligt og der bliver sorteret i lydoplevelsen, fremhævet og undertrykt lydandele helt individuelt. Jeg husker da en opera, hvor den kvindelige hovedkraft var så stramt bundet op, at hendes vejrtræknings påvirkning af de øverste attributter ganske trak opmærksomheden fra hendes sang til hendes vejrtrækning. (Steen Duelund i essayet: Den snigende gift for god lyd – 1)”
Hvor startede Duelund-projektet for mig?
Min interesse for lydgengivelse var på standby i en længere periode, hvor mit fokus mere var på musikken. I forbindelse med flytning og køb af nye højttalere (Harbeth M30.1) læste jeg lidt op på forskellige højttalerkabler, og endte med et sæt DCA20GA viklet i to strenge for +- og to strenge for –terminalen, hvilket slog tidligere kabler og en kontrolprøve med et skærmet W3082-mogamikabel (2.0mm² svarende til ca. 14 AWG), som jeg fik lyst til at prøve kræfter med efter at have set, at stort set alle Audio Notes højttalerkabler er skærmede. En ting, som mange ser som unødvendig for kabler, der leder så stærke signaler.
Generelt om min interesse for musik & lyd
Musik og lyd i lidt bredere forstand har interessere mig siden jeg var omkring 15 år, og de to elementer har altid hængt meget sammen.
Når jeg lytter til musik, lytter jeg også – af og til, ikke altid – til lydbilledet, stereoperspektivet, instrumenternes placering i samme, de forskellige instrumenters sam- og modspil i frekvensrum, ligheder mellem fx en hihat og slag på en snekæde (kendt fra Motowns distinkte ‘huslyd’).
Det leder naturligt til en interesse i teknologien bag:
1) Optagelse af musik;
2) Teknologien til gengivelse af optagelsen.
3) Teknologien bag instrumenter – både analoge og digitale.
4) Psykoakustik – hvordan påvirker og fortolker vi lyd;
5) Musikhistorie og intrumenthistorie.
Musikken som udgangspunktet for lydeksperimenter
Jeg har tidligere lavet musik alene og sammen med gode venner, primært inden for elektronisk musik og abstrakt hiphop – beats, baslinjer, synths, med videre – ingen eller meget begrænset rap/vokal. Den tidligere inspiration var helt klart Bristol-scenen i starten og midten af 90’erne – Portishead & Massive Attack, som jeg ikke er synderlig vild med i dag.
For tiden lytter jeg mest til jazz, som jeg i en meget sen alder har fået taget hul på. Her har Kamasi Washington været en portalagtig skikkelse, som ligesom har vist vejen. Jeg stødte på ham i sidste afsnit af sidste sæson af Homeland. Og Arvo Pärt har vist mig vejen ind i den klassiske musik. Så der er nok at tage hul på.
Tilbage i 2007 skabte jeg sammen med en god (og en dygtig praktikant) musikuniverset Goombay – ja med referencer til Piratebay & Goombay Dance Band (kendt for Sun of Jamaic). Hvor samlede vi for første gang i Danmark alle musikblogs i et kurateret katalog. Derudover bød vi samarbejdspartnere og skribenter på en medieplatforme, hvor de kunne udtrykke og formidle musik på – uden nogen formelle krav – et modsvar til de traditionelle musikmedie ri Danmark.
Uskærmede vs skærmede signalkabler
Kabler, jeg lytter til for tiden:
1) Belden 8402-kabel med Switchcraft 3502AAU-stik (0,5 meter, termineret Yazaki-San style*) >>>
2) Duelund DCA20GA-kabel fra danske Duelund Coherent Audio med Switchcraft 3502AAU-stik (0,5 meter)
3) Duelund DCA20GA–kabel fra danske Duelund Coherent Audio med Switchcraft 3502AAU-stik (0,7 meter)
DCA står får ‘Duelund Coherent Audio’ – ligesom de oprindelige Western Electric Cabler kaldtes WE16GA. GA indikerer, at kablernes tykkelse følger den amerikanske American Wire Gauge-standard. Skalaen er omvendt af, hvad man kunne forvente – jo lavere tal, jo tykkere kabel. AWG 20 = 0,812 mm; 0,5166mm2, 4,6 kg/km.
Blogposts på engelsk om lyd:
Experiences with Audio Note UK
The Leben CS-600 Amplifier ~ Photos, Tubes, Impressions
6CS7 Tubes: Specsifications, Data, Availability
Flere Steen Duelund-citater til refleksion
“Det forekommer mig, at lyden i nyere udstyr er blevet kedelig og udynamisk, i visse konstruktioner nærmest gjaldende eller noget syntetisk lydende og ubehagelig at høre på. –Steen Duelund, op. cit.
Der har været produkter fremme som er tungt baseret på den teknologi, det måler forbandet godt -men lyden – kold, klinisk umusikalsk. –Steen Duelund, op. cit.
Man kan ene mand ikke overskue hele kæden, her må vi have hjælp af dem, der mener at have forstand på hver sin del, analog som digital. Men det forekommer mig dog som klart og overalt gældende, at det enkle, det simple og matematisk smukke er at foretrække.” — Steen Duelund, op. cit.
Se også: Audio Note DAC 0.1x Introduktion ~ Designfilosofi & specifikationer
Forskellen på DCA12GA, DCA16GA og DCA20GA
Jeg har i billedet nedenfor markeret de tre tykkelser / sammensætninger kablerne føres i, dvs: 20GA, 16GA og 12GA. I diagrammet ses både diamter og modstand (sidstnævnte er særligt relevant ved beregning af optimal tykkelse til højttalerkabel. Her er der to veje at gå: Enten finde en tykkelse i et enkeltkabel, der passer til den nødvendige længde – eller føre flere strenge af en mindre tykkelse / dimater.
Pearl Street-kabler: Bomuld, kobber, linolie
De kabler er ret vilde… masser af opløsning i"sær i akustiske/lettere sammenhænge. Bassen er stram og defineret samt nuanceret. Mange, mange tak for dem! De er fede!! -- Christian, der har lyttet til et sæt prototyper"
Peal Street-højttalerkablerne er en prototype for projekt, jeg er gået i gang med baseret på Steen Duelunds indsigter om kabeldesign kombineret med historisk data, der er tilgængelige.
Pearl Street Station er navnet på USA’s første kommercielle kraftværk, der blev bygget af Thomas Edison på Manhattan i 1882. Kraftværkets kabler var baseret på en kerne af solid core-kobber behandlet med en blanding af rå/koldpresset linolie, parrafin og voks.
Steen Duelund nåede gennem mange eksperimenter frem til lignende behandling af kabler – baseret på silke, fladvalset sølv og efterfølgende langsom behandling med rå linolie.
Prototypen her er rå kobber i GA16-tykkelse, rå ufarvet bomuld behandlet med to gange linolie, ren purisme i en tid med flere og flere eksotiske materialer og konstruktioner.
Kobber og bomuld fra USA, koldpresset linolie fra Sverige.
Rigtig godt sammen med rør. Renere klang end fortinnet kobbet i mine øren og mere kontrol over bassen.
Signalkabler på fortinnet kobber i hør og olie
Under corona eksperimenterede jeg med signalkabler - som bruges mellem fx en forforstærker og en forstærker, en DAC og en forforstærker, mellem en CD-afspiller og en forstærker, en RIAA og en forforstærker, med videre (i mit tilfælde til at forbinde min RS-30EQ-RIAA med min Leben CS-600-forstærker - og ligeledes samme forstærker med en DAC).
Kablerne, der var baseret på fabriksfremstillet duelundkabler af fortinnet kobber i strømpe af bomuld behandlet med olie.
Nedenfor er en besked, jeg modtog, efter at have solgt et sæt af prototypekablerne:
“Hej igen, Kasper
Jeg er en glad mand, men har ikke rigtigt kunnet tro mine ører over at dit kabel har haft så stor impact på mit system. Derfor har jeg brugt nogle dage til at kontrollytte med forskellig musik… men here goes:
Toppen af vokaler lyder mindre anstrengt; Bunden er strammet op; I passager med meget information står billedet meget klarere og instrumenter lyder mere korrekte.
Specielt klaver og et af mine referencenumre hvor jeg for første gang hører en mundharmonika for fuld skrald uden at den lyder presset!”
Jeg kendte ikke Thomas i forvejen – han henvendte sig på baggrund af en salgsannonce i Facebook-gruppen ‘Brugt Hifi køb og sælg dit Hifi’. Thomas anvender signalkablet mellem sin RIAA og forforstærker.
