Billeder ~ Kunst ~ Rørforstærkere ~ Diverse projekter

På denne blog samles en række billeder fra to sideløbende fotoprojekter, jeg er i gang med. 1 - 'Flora Excursoria Hafniensis' 2 - 'Objects for an Ideal Home' i tillæg til billeder af gløderør til diverse rørforstærkere, primært fra japanske producenter så som Leben Hi-Fi Stereo Company.

Første rørfoto i et stykke tid: Russisk 5U3C(5Ц3C)-ensretterrør fra 1976

På billedet ses et russisk 5U3C (5Ц3C)-ensretterrør, produceret i 1976, påtrykt teksten OTK-1 (Отдел Технического Контроля), hvilket betyder, at røret har gennemgået og bestået kvalitetskontrol, inden det forlod Svetlana-fabrikken.

5U3C-ensretterrør (rectifier tube) fra russiske Svetlana

OTK-stemplet var et almindeligt kontrolmærke på sovjetiske elektroniske komponenter, især komponenter beregnet til militær eller industrielt brug.

Dette 5U3C-rør skal bruges i en minimalistisk forforstærker, som jeg venter på at modtage.

Designet er baseret på et ensretterrør samt to ECC81/6201/CV4024 driver-rør – rør, der ofte bruges hifi-produkter.

Forforstærkeren er en klon (eller inspireret om man vil) af den japansk-producerede Kondo Audio Note KSL-M77.

Dog adskiller den sig fra originalen ved ikke at have flere indgange eller et indbygget phono-trin til pladespillere ud over antallet af typen af rør, Kondo Audio Note er baseret på et 6X4-ensretterrør og otte 12AY7-rør.

5U3C er elektrisk ækvivalent med flere klassiske rør, fx: 5U4G, VT-244, 5Z3P.

Ensretterrør konverterer vekselstrøm til jævnstrøm, en kritisk funktion i en hver forstærker.

Når et rør er i drift, oplyses katoden af en varm organgeglød, som man kan finde både fascinerende, levende og nostalgisk. Man skal også holde nallerne væk.

Nogle mennesker vælger deres forstærkere baseret på, hvilke rør de foretrækker lyden af, ligesom nogle fotografer vælger deres kameraer, ud fra hvilke objektiver de allerede ejer.

Pentax K10D & Pentax SMC-A 50mm f/1.2-objektiv.

Postat 2025-02-23 20:25 | Läst 93 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera