Den sidste martsdag / The Time Is Out of Joint / Shakespeare & Jacque Derrida

Fladt stykke med græs i Hellerup over for det svenske atomkraftværk Barsebäck.

Første billede i en ny serie med titlen 'The Time Is Out of Joint' - med reference til Shakespeares Hamlet. Metaforen anvendes of analyseres tilbagevendende af Jacques Derrida i bogen 'Specters of Marx' udgivet i 1993.

I Edvards Lemckes (1815-1897) oversættelse til dansk lyder passagen - slutningen af scene I, akt V:

HAMLET: Stille, stille, hvileløse ånd!
Nu, mine herrer, hjerteligst farvel!
og hvad en fattig mand, som Hamlet er,
kan vise jer af venskab og huldskab,
skal, om Gud vil, mangle; lad os gå;
jeg beder, stedse fingeren på læben!
tiden er nu af led. - O, hvilken nød,
at jeg just til at rette den blev fød!
kom, mine venner, lad os følges ad!

Se også: 'Flora Excursoria Hafniensis' ~ fotografibaserede værker

I Niels Brunses oversættelse, den senste danske (udgivet 2023), så frisk fra fad!

Vær rolig, hvilende ånd. - De herrer, jeg anbefaler g i kærlighed, og hvad en fattigmand, som Hamlet er,
kan gøre for at vise jer sit venskab, skal ikke mangle, om Gud ellers vil.

Kom, lad os sammen gå tilbage; husk, jeg ber jer, altid fingeren pålæben. -Forvredet er vor tid; åh, bitre brod: at fødes til at bringe den i lod.-
Nej, kom, vi følges ad.

Alle ud.

Hele passagen fra Akt 1, scene V, citeret fra Folger Shakespeare Library-udgaven

Rest, rest, perturbèd spirit.—So, gentlemen,
With all my love I do commend me to you,
 And what so poor a man as Hamlet is
 May do t’ express his love and friending to you,
 God willing, shall not lack. Let us go in together,
 And still your fingers on your lips, I pray.
210 The time is out of joint. O cursèd spite
 That ever I was born to set it right!
 Nay, come, let’s go together.

'Last Day of March' -  a flat stretch of grass facing the Swedish nuclear power plant Barsebäck. From my 'The Time Is Out of Joint' series. “The time is out of joint: O cursed spite / That ever I was born to set it right!”

An embodied metaphor spoken by Hamlet to Horatio after being haunted by the ghost of his dead father. The metaphor is used and analyzes repeatedly by Jacques Derrida in his 1993 book 'Specters of Marx'.

Camera: Pentax K5. Lens: Carl Zeiss 35mm f/2.